MYANMAR DAY SEVEN

SKOLESKIFT

campusvejle-bygning_960pix

Jeg kom hjem fra Myanmar med en tom følelse i maven over min daværende uddannelsessituation og en mangel på lyst til at vende tilbage til samme. Jeg gik på det tidspunkt på en af de almene gymnasier i Vejle. Det sociale liv der var helt fantastisk, og jeg var rigtig glad for min klasse. Men jeg kedede mig. Undervisningen var ikke mig, og tanken om at skulle gå et sted i to et halvt år mere, som jeg ikke fandt interessant, frustrerede mig. Da vi i sin tid valgte, hvilke uddannelser vi ville søge ind på, tog jeg mig ikke nok tid til at sætte mig ind i mulighederne. Det lå lidt i kortene, at jeg skulle på Rosborg Gymnasium, så jeg fik ikke for alvor undersøgt de andre muligheder, jeg havde. Da jeg så, godt nok lidt sent, begyndte at undersøge, hvad mine alternativer var, faldt jeg over en linje på Handelsgymnasiet, Campus Vejle. Det var linjen Medier og Kommunikation, jeg her fandt interessant. Lynhurtigt besluttede jeg at mødes med en studievejleder på Handel, og før jeg vidste af det, var jeg på prøve hernede. Jeg fik lov at følge en klasse på min ønskede linje i to dage. Klassen, jeg kom ind i, var meget imødekommende og åben, og man følte sig hurtigt velkommen der. Det tog mig ikke mere end en weekend at beslutte, at det var her, jeg gerne ville gå de næste to et halvt år. Så jeg underskrev for et par uger siden papirene, meldte mig ud på Rosborg og går nu officielt på Handelsskolen. Jeg har nu IT i tre år, mediefag i to, og jeg slipper for de naturvidenskabelige fag, der simpelthen ikke interesserede mig på det almene gymnasium. Jeg har genfundet lysten til at gå i skole, og jeg er rigtig glad for, jeg besluttede at flytte.
Det er dog vigtigt for mig at pointere, at det intet havde med hverken min klasse eller Rosborg at gøre. Min klasse var fantastisk, og Rosborg er en super fed skole for de, fagene interesserer. Det var bare ikke mig. Jeg havde brug for at have flere timer i de fag, jeg fandt spændende og færre i de fag, jeg vidste, jeg aldrig ville komme til at bruge til noget, og som i øvrigt ikke interesserede mig. På sin vis ville det have været fedt at have startet her i august og ikke have haft fag, der nu skal hentes op, men på den anden side er jeg også rigtig glad for at have lært min Rosborg-klasse at kende, da de er nogle helt fantastiske mennesker.
Det var et stort valg at vælge at flytte, men det var for mig rigtig vigtigt at lytte til mig selv og mærke efter. Jeg havde ikke den store lyst til at tage i skole om morgenen, og problemet syntes at blive værre og værre, jeg ville bare gerne være færdig, modsat de fleste af mine klassekammerater, der faktisk holdte af undervisningen der. Dér hvor jeg er nu, passer langt bedre til mig, og jeg tror helt bestemt, jeg har taget det rigtige valg. Jeg håber, det kommer til at gå rigtig godt her. Jeg ønsker min gamle klasse alt det bedste.

– Marie.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

MYANMAR DAY SEVEN