TID KOMMER, TID GÅR

MYANMAR DAY ONE

dayone3

dayone1

dayone4

dayone2

Så blev det endelig muligt at offentliggøre dagbogen fra min tur til Myanmar, dette var desværre ikke muligt i sidste uge, da internetforbindelse var en mangelvare. Derfor bliver dagbogen nu lagt ud dag for dag. Den blev skrevet på de pågældende dage i sidste uge, så jeg vil lige understrege, at jeg altså er tilbage i det danske nu.

Kl 8.22 stod jeg spændt på toget i Vejle i retning mod Københavns Lufthavn. Jeg var overvældet over, at det allerede var nu, vi skulle afsted – jeg havde selvfølgelig også kun vidst, jeg skulle afsted, i fire-fem uger. Jeg havde endnu ikke mødt en eneste af dem, jeg skulle afsted med, og det gjorde bestemt ikke spændingen mindre. Det gik heldigvis rigtig fint med at finde hinanden, og før vi vidste af det, sad vi i flyet. Vi skulle flyve i 10,5 timer, men tiden fløj bogstavligtalt afsted. Vi mellemlandede i Bangkok og fløj så fra Bangkok til Yangon i Myanmar. Den sidste af turene varede ikke mere end halvanden times tid. Vi var fremme tidligt søndag morgen, vores nat var blevet snuppet af tidsforskellen. Da vi ankom i Yangons lufthavn, var det helt tydeligt, vi var kommet til Asien – det var vi selvfølgelig allerede i Bangkok, men man fornemmede det på en helt anden måde her, hvor man ikke blot så indersiden af en lufthavn. Den tætte befolkning, mystiske blikke fra forundrede mennesker, der havde svært ved at forstå, hvad vi dog lavede her, det sindssyge trafikkaos og manglen på trafiksikkerhed. Vi blev hentet i lufthavnen og kørt til vores hotel. Her havde vi fem timer for os selv til at tage en lur, gå i bad, gå på opdagelse eller hvad man nu måtte have lyst til. Jeg valgte det sidste. Jeg gik en tur i de nærliggende gader og mødte en masse overhovedet ikke engelsk talende eller forstående, men utrolig søde, mennesker. Dér kom man virkelig tæt på, og det var rigtig interessant. Det gik hurtigt op for mig, hvor meget det betyder, at kunne kommunikere, selvom det lykkedes fint uden sprog. De virkede alle sammen imødekommende og venlige. Vi havde lært at sige ’hej’ på deres sprog, og dét og et smil kom man rigtig langt med. Man følte sig på ingen måde utryg, selvom der blev kigget noget grundet både hår- og hudfarve.
Da vi mødtes igen blev vi kørt til briefing på Dansk Flygtningehjælps hovedkontor, hvor vi fik mange flere detaljer om turen, om Dansk Flygtningehjælps projekter her, om de lejre for internt fordrevne, vi skal besøge, blev udstyret med telefoner, da udelandske ikke fungerer her, og fik en plan over ugen. Derefter tog vi ud og spiste og videre ud for at se den store pagode i Yangon, ‘Shwedagon’. Det var vildt smukt og imponerende bygget. Selve pagoden var ved at blive renoveret og var derfor dækket af bambus, som er deres foretrukkende stilads-materiale. Vi vendte derefter utrolig trætte hjem. Imorgen skal vi videre til hovedstaden, Sittwe, som er dér lejrene ligger, og dér vi skal være indtil fredag.
Vi er en rigtig sjov gruppe mennesker. Vi er seks, der følges ad, og de er alle sammen rigtig søde. Vi er alle meget forskellige, hvilket gør det rigtig interessant at være afsted sammen. Det er super fedt at have mødt dem alle sammen, og jeg ser frem til at bruge en uge sammen med dem.

– Marie.

   

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

TID KOMMER, TID GÅR