THE BALMAINATION

KAN DU KOMME MED DET SAMME?

God formiddag. Jeg sidder i skrivende stund i toget på vej til Sjælland. I går var jeg til Guldfest, som er Triangle Razorbacks’ årsfest, da jeg er cheerleader for holdet. Vi festede og havde det rigtig sjovt. Jeg kom derfor ikke tidligt hjem, og til dem der ikke selv har erfaret det endnu, kan jeg fortælle, at man ikke altid sover lige godt, når man har drukket. Det var af den grund også en lettere kvæstet Marie, der tog telefonen, da Annemette Voss ringede 8.50. Hende og Ditte Julie Jensen har for nyligt startet YouTube-kanalen “Kagemagi”, hvor de vil lægge de fineste kage-videoer ud. De skulle optage tre videoer i dag, men var blevet brændt af af ham, der skulle lave filmene for dem. Normalt laver jeg alt Annemettes film, men da jeg havde travlt og det var en fordel, at den, som lavede denne serie, var bosat på Sjælland, gik jobbet til en anden. Jeg tøver sjældent, når Annemette ringer, og det var heller ikke tilfældet i dag. Der gik ikke meget mere end 20 minutter, før jeg havde pakket udstyret og var på vej mod Lyngby.
Jeg glæder mig rigtig meget til at se de skønne damer igen, og til at være en del af optagelserne på deres nye serie. Rigtig god søndag!

– Marie.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

THE BALMAINATION