Caseapp covers

Skærmbillede 2013-09-03 kl. 07.43.45Dette er et sponsoreret indlæg, men alt i indlægget er udtryk for egne holdninger.

Jeg har været så heldig at modtage dette lækre iphonecover fra hjemmesiden Caseapp.dk.   På Caseapp kan man designe sit eget cover med egne billeder, så man får muligheden for at lave et helt personligt cover, hvilket jeg synes er super fedt. Coveret jeg modtog, har jeg selv designet, og billedet er naturligvis mit eget. Det er et lidt anderledes billede, men jeg synes, det var det, der var fedest, når nu det skulle på et cover. Jeg har en enkelt gang før været inde og designe covers på caseapp.dk. Jeg er helt vild med de covers, jeg har lavet der, og jeg har brugt dem rigtig meget! Det kan klart anbefales. (:

Til og med den 15. september får I alle 20% rabat på Caseapp.dk ved brug af rabatkoden “Mariesblog”.

– Marie.

The Beginning Of Something New

Jeg har nu gået på efterskolen knap en uge, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver det bedste år. Vi har ingen normale timer haft i denne uge, men aktiviteter der skulle styrke sammenholdet og få os til at lære hinanden bedre at kende, hvilket var super fedt. Alle folk er vildt søde og vildt åbne, og man får venner på rekordtid. Vi er blevet introduceret til vores linjefag og har skulle vælge valgfag. Jeg har naturligvis it/medie som mit linjefag. Vi skulle vælge to valgfag til den første periode, og dér er jeg endt med musik og klatring. Det sidste er en ganske ny interesse. Da skolen har en friluftslinje har vi både inden- og udendørs klatrevægge, og jeg er på utrolig kort tid blevet helt hooked på klatring, så det skal nok blive spændende.
Med hensyn til roommates og værelsesfordeling kunne jeg ikke være havnet et heldigere sted. Jeg er kommet på værelse med Freja fra Roskilde(den kønne pige på øverste billede). Vi har det helt fantastisk godt samme, men er dog ret slemme til at holde hinanden oppe om aftenen og får derfor ikke megen søvn. Vores værelse er efter min mening også blevet vildt fedt – masser billeder følger.
Det første stykke tid havde vi problemer med nettet, og jeg har derfor ikke haft tid og mulighed for at få lagt noget ud før nu. Det er første weekend på efterskolen, og de fleste er blevet her. I dag har vi haft fiktiv-vejfest. Vi blev tildelt nye familier i forskellige kategorier. Jeg endte som mor i en rigtig “pæn” familie med nyvasket bil og pæn græsplæne – mest lignende Bree Van De Kamp fra Desperate Housewives… Men sjovt var det. Det er fedt at få tildelt en karakter, og alle gik rigtig meget op i det. Alt i alt går det hele super godt, og jeg forsøger jo at opdatere min facebook og min instagram(marieduved) jævnligt, så det bliver muligt at følge lidt med.

– Marie.

Skærmbillede 2013-08-17 kl. 09.52.31Skærmbillede 2013-08-17 kl. 09.52.47

My Camera Collection

IMG_7803 IMG_7784IMG_7806IMG_7799IMG_7801IMG_7791IMG_7776IMG_7780IMG_7766IMG_7733IMG_7745

På billedet 1 ses den optik resten af billederne i dette indlæg er taget med. Det er en Canon 50mm 1.8, som passer til det Canon EOS 600D, jeg har, ligesom de to optikker på billede 2 gør. Til venstre er standard optikken, der hørte med, da jeg købte det, en Canon EF S 18-55mm. Til højre er min zoomlinse, en Canon EF S 50-250mm.

Den lidt sjovere del af min kamerasamling er(efter min mening i hvert fald) den lidt ældre del af den, som er vist på billede 3.

På billedet 4 og 5 ses et gammelt Olympus-Pen, det vides ikke, hvor gammelt det er. Det var det første gamle kamera, jeg købte, og det fungerer egentlig bare som pyntegenstand, da knapperne er lidt for rustne til at ville virke. Jeg købte det for 150 kroner i Bangladesh i februar i en gammel antikvitetsforretning.

På billedet 6 er mit Konica C35. Dette opstøvede jeg på en auktion i Sverige i maj måned. Jeg gav cirka 100 kroner for det, og det virker super fint. Jeg gik ned til en lille fotohandel i Vejle gågade og spurgte manden til råds. Han viste mig hvilke film, der skulle bruges, og hvordan kameraet fungerede. Jeg købte tre ruller film og har taget den første i brug. Jeg har endnu ikke fået fremkaldt billederne og set resultatet, da jeg sparer lidt på den halv-dyre film, men det skal nok blive spændende.

På billede 7 og 8 er mit nye Olympus kamera. Jeg erhvervede mig dette i går på et loppemarked i Præstø på Sjælland til cirka 80 kroner. Jeg fik af vide, at det stadig virkede, og det gør det garanteret også, når det engang lykkes mig at finde ud af, hvordan jeg åbner det… Det er muligt, jeg lige skal en tur forbi fotohandlen.

På billede 9 ses mit Symbolica kamera, også købt på loppemarked i Præstø i går. Dette kom jeg af med 100 kroner for. Da jeg havde to ruller film til overs fra Konica kameraet, og filmen var den samme, har jeg allerede taget dette i brug.

På billede 10 er mit nok ældste kamera, et Flexaret. Det købte jeg også i går, og jeg kom af med 150 kroner for det. Også dette blev jeg overbevist om stadig skulle virke, så igen må jeg lige en tur i fotohandlen og hente film. Kameraet fungerer således, at man slår klapperne ovenpå kameraet op, og det er så muligt at få en rimelig god idé om, hvad man fotograferer. Dette er vist på billede 11. Specielt dette glæder jeg mig til at få op og køre.

– Marie.

Masquerade

IMG_8243IMG_8210 IMG_8214 IMG_8247 IMG_8278 IMG_8283 IMG_8304

Her er et par billeder fra det tøse-maskebal, jeg var til sidste fredag. Det var de søde piger fra min klasse, jeg tilbragte aftenen sammen med. Det var vildt hyggeligt, og der var virkelig mange sjove og fine masker! Det er Signe, Cecilie, Emma, Frederikke, Katrine og mig selv, der optræder på billederne (:
De er taget på mit Canon EOS 600D med et EF S 18-55mm optik og redigeret i iPhoto.

God weekend!

– Marie.

A whole lot of wires

Jeg har onsdag, torsdag, fredag været i praktik i Århus hos fotograferne Mark og Bjerre. Jeg har været i selskab med en masse søde og top profesionelle fyre. Det har givet mig en rigtig god fornemmelse af hverdagen som fotograf. De har alle sammen været rigtig gode til at inddrage mig i arbejdet, så jeg har i den grad haft noget at lave. Da praktikken er i Århus har jeg været ufattelig tidligt oppe, og jeg har været ret træt de sidste par dage… Der har været gang i opgaver i alle afskygninger. Vi har taget billeder for Sportigan, Royal Greenland, Jysk og en masse andre. Udover dagene i denne uge skal jeg derop på en enkelt dag i næste uge, så tirsdag sættes vækkeuret igen til 5.30 og turen går atter til Århus. (:
De første 3 billeder er taget på mit kamera(Canon EOS 600D) og det sidste er taget på min mobil – det afslører kvaliteten… Billederne er ikke redigerede.

– Marie.

Elefanatic – Money

Jeg var i september med nogle veninder i Århus. Vi skulle til koncert med Flødeklinikken og det lokale band, Elefanatic, skulle varme op. Elefanatic havde bedt alle optage alt, hvad man kunne fra dagen, altså på vej til koncerten, under koncerten, efter koncerten osv. Det gjorde vi så og sendte bagefter alt vores materiale ind til dem.

Jeg modtog i dag en mail fra dem, hvori der stod, at de ikke bare havde brugt lidt af vores klip, de havde gjort os til “hovedpersonerne” i videoen(!!) Jeg synes derfor lige, jeg ville dele den med jer, sangen er forresten også utrolig fangende, og de spillede en super fed koncert! :-)

– Marie.

A new beginning.

Velkommen. Jeg har efter efter meget overvejelse besluttet at starte en rigtig blog, efter at have fotoblogget på Facebook ( http://www.facebook.com/mariesblog ) i knap et år. Meninger er ikke, at der pludselig skal være masser af tekstfyldte indlæg, blot at jeg vil have muligheden for at skrive et indlæg engang i mellem. Et andet plus ved eget website er er forbedret kvalitet. Når jeg lægger et billede ud på facebook, forringer facebook kvaliteten frygtelig meget, og det er heldigvis ikke tilfældet her på siden. Siden kommer primært til at fyldes med billeder, præcis som på min Facebook. Jeg håber, I har lyst til at følge med.

Jeg starter med at lægge en stak blandede billeder ud, så dem der ikke har fulgt mig før, kan få et indlik i, hvad det egentlig er, jeg fotograferer:-)

 

– Marie.