Bangladesh Day 1#

Bangladesh Day 2#

IMG_6215IMG_5906 IMG_5918 IMG_5937 IMG_5948 IMG_5962 IMG_5969 IMG_5970 IMG_5981 IMG_5986 IMG_6004 IMG_6175 IMG_6192IMG_5895IMG_5915Jeg blev fredag morgen vækket af en højlydt mandestemme, der kaldte til bøn – dette sker rigtig mange gange om dagen… Vi skulle til et arrangement kaldet “International Fair” på mine fætre og kusines skole, og vi valgte at gå de 2,2 km derhen. På vejen mødte vi en flok virkelig søde børn (dem der optræder på billede 4, 5, 6, 7, og 9), da vi gik forbi dem, råbte den kønne, mørkhårede pige “HI. HI. HI.”. Efter at have fotograferet de noget så fotogene børn, gik vi videre, men de kære børn løb efter os. De var slet ikke til at stå for, og det var svært at komme videre, men videre skulle vi. På vejen var en masse boder og gadesælgere, der solgte frugt, fisk og grøntsager. De var alle meget begejstrede for vores store interesse i at få lov at fotografere dem. Alle vi passerede kiggede forundret på os og vores blonde hår, smilte stort og hilste på os. Det var en helt speciel, men meget anderledes følelse. Der var så meget liv, og langt de fleste virkede virkelig glade, trods de dårlige forhold og meget beskidte omgivelser.

Vi spiste aftensmad til et arrangement i “Nordic Club”, som er en klub, dem vi bor hos er medlem af, der stiller en masse faciliteter til rådighed. De holdte “Youth Party”, som indeholdte mad, en masse optrædende børn og god musik – det var rigtig hyggeligt.

Min computer havde netproblemer hernede, og det var derfor ikke muligt at poste indlægget i går, som planlagt. Vi har været ved poolen i Nordic Club hele dagen i dag, og der vil derfor ikke blive lavet en “Day 3#”. Imorgen er det planen at skulle ud og besøge et rigtigt slumkvarter, hvilket helt sikkert bliver en anderledes og nok også lidt voldsom oplevelse.

Billederne er taget på et Canon EOS 600D med EF S 55-250mm optik og redigeret i iPhoto.

– Marie.

 

   

6

  • Finn Olesen

    Fantastiske billeder indeholdende masser af historier selv uden ord og på trods af de fattige forhold ser de jo faktisk ret lykkelige ud. Det glæder mig at de er så nysgerrige og positive over for jer der kommer udefra så man kan komme tæt på uden at det føles generende :),,,jeg venter spændt på nyt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Vagn-Hansen

      Tusinde tak, det var også hensigten! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spørger du folk når du gerne vil tage billeder, eller gør du det bare? Og hvordan reagerer de?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvad er der egentlig med børnenes ben på billede nummer 11?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Vagn-Hansen

      Det var en hel familie, hvis ben var totalt defekte, så det lignede, at deres fødder bare sad fast på deres knæ. Det var virkelig uhyggeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Vagn-Hansen

      Jeg har en vældig god zoomlinse og tager derfor mange af mine billeder på afstand, og dér spørger jeg ikke. Men hvis jeg står forholdsvis tæt på nogle, jeg gerne vil tage et billede af, spørger jeg først. Langt de fleste er helt okay med det, og vil faktisk vildt gerne fotograferes, men engang i mellem støder man på nogen, der enten ikke har lyst eller gerne vil have penge for det.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Bangladesh Day 1#