HJÆLP, JEG SKAL HAVE BØJLE

braceface

Jeg har det sidste halve år haft bøjle. Jeg har ikke haft togskinner, men en bøjle, der hedder Invisalign. Invisalign er sådan nogle plastikskinner, man skifter hver anden uge. Jeg skulle have 14 forskellige skinner. De tog først et aftryk af mine tænder, som de sendte til USA, hvor de på computeren rettede mine tænder ud, som de syntes, de skulle sidde. Der blev herefter lavet 14 plastikskinner, der step by step skulle flytte mine tænder.

Det har været en super let måde at have bøjle på, fordi jeg kan tage den af og på, og fordi den er gennemsigtig, så det ikke er det første, folk bemærker, når de ser mig.

Jeg har lige pt min sidste skinne på, og er derfor i princippet snart færdig. Jeg var nede hos min tandlæge i sidste uge for at beslutte, om jeg var tilfreds, eller jeg muligvis skulle have en ny bøjle på. Det endte med beslutningen om, at jeg om et par uger, når jeg er færdig med Invisalign, skal have togskinner på i 6-12 uger. Det er heldigvis en meget overkommelig tidsperiode.

Grunden til, jeg skriver herinde, er, at jeg rigtig godt kunne tænke mig nogle tips og gode råd, til når jeg skal have bøjle på. Som med alle andre ting i livet, gør man sig nogle erfaringer, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre jeres. Har I haft bøjle på, og i så fald, hvilken? Hvad er jeres bedste råd? Dos and dont’s?

– Marie.

10 THINGS TO DO ON A SUNDAY

Når jeg en sjælden gang i mellem har en søndag, hvor jeg ikke lang tid i forvejen har lagt planer, forsvinder dagen ofte, fordi jeg glemmer at få lavet noget som helst. Hvilket også kan være meget rart fra tid til anden. Jeg har derfor fundet nogle tips til, hvad man dog kan få sådan en herlig søndag til at gå med.

1. Du kan tage i Legoland, fordi Legoland er herre hyggeligt(og jeg arbejder der, også i dag faktisk, så kom ud og sig hej). Anden forlystelsespark er også okay, men for real, Legoland er virkelig hyggeligt.

2. Du kan, helst hvis det er godt vejr, tage en god ven eller veninde under armen og gå en lang tur. Jeg må med skam meddele, at det er rigtig længe siden, jeg har fået dét gjort.

3. Hvis ikke man orker, eller vejret ikke tillader, en gå tur, kan man også blive under dynen hele dagen og drikke te og se gode film og serier. Dette er altså også hyggeligst i selskab med en god ven eller veninde. Eller en kæreste, hvis man har sådan en.

4. Du kan bage! Det er så hyggeligt at bage eller lave andet lækkert mad. Der er masser gode bud på, hvad du for eksempel kunne lave på annemettevoss.dk.

5. Vær kreativ! Tegn, mal, fotografér eller hvad du nu måtte være god til.

6. Gå i biografen. Så føler man, man rent faktisk har lavet noget, selvom der ikke er den store forskel på det og at have set en film derhjemme…

7. Find de gamle brætspil frem. Jeg har en større kærlighed til brætspil, end jeg er villig til at indrømme. Jeg synes, der er noget overdrevet hyggeligt ved at spille brætspil, måske fordi det er en total sjældenhed i dag.

8. Gå en tur i byen. Det er ikke altid, der er åbent om søndagen, men der er altså også noget hyggeligt ved at gå og kigge på vinduer. Dette fungerer altså også bedst, hvis du er sammen med en ven eller veninde eller har rigtig god musik i ørerne.

9. Se noget Youtube. Det er først de sidste par måneder gået op for mig, hvor mange gode danske youtubere der er. Der er virkelig mange fede serier og personer, man kan følge med hos, og mange af dem er rigtig dygtige. Så kig jer omkring på youtube.

10. Hyg med familien. Dette er en sjældenhed i mit tilfælde. Jeg har generelt rigtig travlt altid, så når denne mulighed en sjælden gang i mellem dukker op, tager jeg gerne imod den.

Jeg håber, I kunne bruge nogle af dem til noget. Kom endelig med dit bedste bud i kommentaren. Dette indlæg er planlagt, og jeg er lige nu på arbejde i Legoland. Jeg står i piratland hele dagen, så hvis I ender i Legoland, så kom og sig hej. Rigtig god søndag!

– Marie.

KÆRLIGHED OG KANELSNEGLE

kanelsnegleDENNE ARTIKEL ER ORIGINALT UDGIVET PÅ ANNEMETTEVOSS.DK

Seks år gammel med lyse fletninger, nysgerrig på livet og siddende på køkkenbordet hos Annemettes forældre. Annemette skulle bage kanelsnegle, og jeg måtte være med. Kanelsnegle var Annemettes absolutte favorit og er det stadig i dag. Jeg kiggede med store øjne, fulde af forventning, op på Annemette, der begyndte at finde ingredienserne frem. Spændt betragtede jeg Annemette, som med elegance fløj rundt i køkkenet. Kanel, mel, æg og andre ting og sager fyldte så småt køkkenbordet, og jeg måtte rykke mig lidt. Jeg kiggede ud af vinduet. Trods begejstringen over den påbegyndte bageproces, faldt jeg et øjeblik i staver, betaget af den fine udsigt over Vejle fjord. Solen skinnede og spejlede sig i vandet. Jeg løsrev mig fra den betagende udsigt og vendte atter fokus mod den dej, Annemette så småt var gået i gang med. Jeg hjalp til med at fylde ingredienserne i skålen, nøje instrueret af Annemette. Jeg var dygtig, sagde Annemette. Jeg fik lov at røre rundt. Jeg følte dengang, at det var et stort ansvar, der blev lagt på mine skuldre, men Annemette troede på mig.

Der blev æltet, rullet og smurt ud, og inden længe var kanelsneglene i ovnen. Det varede ikke længe, før en sødlig duft af kanel bredte sig i huset. Det er lige før, jeg kan huske den endnu. Det gav en rar fornemmelse i maven. Man var slet ikke i tvivl om, at vi var i gang med noget rigtig lækkert, og det havde jeg været en del af! De minutter, de skulle have i ovnen føltes som en evighed. Mine blå øjne stirrede på de gyldne kanelsnegle gennem ovnens glas i håb om, at mit blik ville få det til at gå hurtigere. Dette var ikke tilfældet, men jeg blev alligevel stående.

Efter lang ventetid, blev de færdige. Jeg havde på dette tidspunkt lykkelig glemt, at de skulle køle lidt af, før vi kunne smage på dem, og endnu engang blev min i forvejen begrænsede tålmodighed sat på prøve. Endelig skulle de serveres. Trods tårnhøje forventninger, overgik de flotte kanelsnegle alt og smagte næsten som små bider af himlen. Mine tænder løber stadig i vand ved tanken. Det var, og er stadig, de bedste kanelsnegle i hele verden.

Hvis I nu skulle sidde med en lyst til lige netop disse kanelsnegle, kan opskriften findes lige her.

– Marie.

OM 10 ÅR…

Jeg støder af og til på spørgsmålet, hvor er du, eller hvor vil du gerne være, om 10 år? Det er ikke altid, fordi det er mig, der bliver stillet spørgsmålet, men så hører jeg måske andre svare på det og kommer til at reflektere over, hvad jeg selv ville svare. Så det vil jeg i dag forsøge at komme med et bud på.

Om 10 år er jeg 28 år gammel. Jeg kunne vælge at svare seriøst og realistisk, men jeg synes egentlig, det er sjovere at skubbe realismen lidt til side, og fortælle jer, hvor jeg drømmer om at være om 10 år.

Jeg forestiller mig at bo et sted i London eller New York, der ser ud i stil med det her.

boligcollage
Jeg håber, min stil er ligeså stylish som de her lækre damers.

stylecollage
Aller mest drømmer jeg om at arbejde med medier. Enten med film, tv, fotografi eller journalistik – muligvis en kombination af flere af dem. Jeg vil gerne lave noget kreativt, noget jeg har lyst til at stå op til hver dag.

jobcollage
Jeg har ikke nogen plan om at have børn på det tidspunkt, eller på noget tidspunkt faktisk. Det er ikke udelukket, at jeg får børn. Jeg er bare ikke en af de mange mennesker, der slet ikke kan forestille sig ikke at blive forældre en dag. Det kan jeg sagtens forestille mig ikke at blive…
Derudover håber jeg at bo med en mand, der elsker mig præcis, som jeg er og som støtter mig i alt det, jeg gerne vil. En der bakker op om alle mine kreative projekter og tossede ideer(Jeg har lige pt en rigtig sød kæreste, der opfylder alle disse krav, så man kunne jo håbe, han blev hængende).

Det her er selvfølgelig bare mine egne drømme. Jeg mener, at mine klassekammerater både i niende og på efterskolen skrev i min blå bog, at jeg ville ende mine dage som aktivitetsmedarbejder i Legoland, hvilket lige pt er mit fritidsarbejde… Men nu må vi se.

Hvad er jeres største drøm, og hvor håber I at være om 10 år?

– Marie.

HHX vs STX

HHXvsSTXDet er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på, hvilke typer der går hvor, når det kommer til de forskellige ungdomsuddannelser. Jeg har denne gang taget udgangspunkt i de to ungdomsuddannelser, jeg selv har gået på(Jeg flyttede fra Rosborg Gymnasium til Handelsskolen Campus Vejle i november, læs mere her). Dette er en yderst fordomsfuld og overdrevet beskrivelse af de to forskellige typer, så tag det nu ikke så tungt.

10 hurtige om handelsskolen:

1. ALLE på handelsskolen ejer en Ralph Lauren skjorte, det er nærmest et adgangskrav. Ejer du ikke mere end én, må du vaske hver dag, så du altid ser præsentabel og handler-agtig ud.

2. Hvis du ikke popper mindst en flaske Moët når du er i byen, er du ikke en rigtig handler.

3. Du skal faktisk også være rimelig lækker for at gå der.

4. Du skal gå op i high end sneakers – hvis du er indehaver af et par Giuseppe Zanottis, er du rigtig godt på vej.

5. Det er forbudt at se venlig ud, når du bevæger dig rundt på skolen. Dit ansigtsudtryk må ikke være andet end iskoldt. Du skal faktisk helst se en anelse arrogant ud – også selvom du ikke nødvendigvis er det.

6. Du bliver sablet, hvis du snakker godt om stx. Eller om nogen som helst anden uddannelse end hhx.

7. På hhx er der ingen, der cykler, her kommer vi i egen bil eller en rigtig pæn én, vi har lånt af mor og far.

8. Som pige bør du være indehaver af en cross-body designer taske. Helst af mærket Mulberry eller Marc Jacobs.

9. Dagen derpå skal din mystory helst indeholde en film af, at du, på ægte handler-manér, tømmer en flaske Grey Goose eller anden form for dyrt sprut ud på fortovet, FORDI DU KAN.

10. Ferie på handelsskolen betyder fancy storbyferier og dyre hoteller.

10 hurtige om det almene gymnasium:

1. ALLE ejer gule regnfrakker eller som minimum et par gule gummistøvler.

2. På hhx må man ikke gå på græsset, på stx ryger man det(Dette må heller ikke tages for seriøst, venner).

3. Du er venner med ALLE, en fremmed er blot en ven, du ikke har mødt endnu.

4. Du går i byen, hvor det er billigst, kvalitet og dyre drinks er ikke noget for dig.

5. ALLE cykler på stx.

6. Du SKAL eje både en Fjallræven- og en bæltetaske

7. Genbrugen er din ynglingsshop.

8. Du skal kunne drikke uanede mængder af billig øl.

9. Hvor de på handelsskolen er iklædt yderst neutrale farver, minder stilen på stx mest om regnbuer eller noget, en enhjørning har kastet op udover.

10. Ferie på det almene gymnasie betyder telt, camping og hyggelige ture i sommerhus ved vesterhavet.

Jeg håber, vores maleriske beskrivelser af de to typer har givet jer et smil på læben, for det var hele intentionen. I må ikke tage det personligt, det er jo bare for sjov. Husk det gode humør!

Hvad synes I er den største forskel på stx og hhx?

– Marie.

ANONYME IDIOTER

del_askfm
Det er ikke mange år siden Formspring-bølgen rasede. Eller jo, det er det faktisk, og jeg troede virkelig, jeg var blevet klogere. Det var jeg tilsyneladende ikke – ikke lige på det punkt i hvert fald – for jeg faldt totalt i Ask.fm-fælden. Ask.fm er faktisk præcis det samme som formspring. Det er en web-app, der giver brugerne mulighed for at stille hinanden spørgsmål, også anonymt. Og det er da også meget sjovt. Jeg havde bare glemt bagsiden af den anonyme funktion og lykkeligt fortrængt, hvor lede nogle mennesker kan være, når de pludselig får muligheden for at være anonyme.

Jeg har bestemt ikke selv følt mig udsat i denne omgang, da jeg ud af de flere tusinde spørgsmål, jeg de sidste uger er blevet stillet, kun har modtaget fire-fem grimme beskeder, hvilket er en forsvindende lille procentdel. Jeg havde derfor ikke taget det særlig alvorligt, da politiet begyndte at advare mod brugen af netop denne applikation(læs mere om det her).

Det var først, da jeg opdagede, hvordan nogle anonymt havde skrevet en masse ubehagelige ting om min bror, det gik op for mig, at hele denne bølge ikke var andet end en gentagelse af Formspring. Jeg elsker min bror rigtig højt, og det gik mig derfor på, at han skulle udsættes for denne åndssvage form for online mobning. Jeg overtalte ham til at slette app’en, og for at overbevise ham om, at det var noget lort, måtte jeg være det gode eksempel og gøre det samme. Jeg opfordrer desuden alle til at deaktivere deres konti, da man alt for let kan havne i ubehagelige situationer, når man befinder sig i et forum, hvor det er muligt at være anonym.

Jeg har rigtig svært ved at forstå, hvordan nogle mennesker kan synes, det pludselig er okay at kalde nogen luder, kælling eller noget helt tredje, blot fordi de har muligheden for at gøre det anonymt. Lede, anonyme beskeder ville aldrig være noget, jeg tog personligt, men jeg synes, det er foruroligende, at nogen overhovedet kan finde på at sende dem afsted. Det er helt sikkert, at 99 ud af 100 ikke ville kunne sige de samme ting til mit ansigt. Jeg ved ikke, om det er fordi, de har så dårligt selvværd, at de har brug for at svine min bror og alle mulige andre til. Men det eneste, vi selv kan gøre for at undgå disse ubehageligheder, er slet ikke at være en del af de forummer.

Hvad er jeres holdning til Ask.fm, måske havde I også Formspring, dengang det hittede? Har I selv oplevet at modtage grimme beskeder på nettet? Og hvordan håndterer I lede, anonyme beskeder?

– Marie.